Derfor kan SpaceX, OpenAI og Anthropic gentage dotcom-boblens farlige mønster

I dotcom-årene blev markedet oversvømmet af selskaber med skyhøje værdiansættelser, men uden indtjening. I dag repræsenterer SpaceX, OpenAI og Anthropic tilsammen mål for værdiansættelser på over 3 billioner dollar, mens deres samlede lønsomhed ligger tæt på nul .

SpaceX rapporterede alene et nettotab på 4,28 milliarder dollar i første kvartal 2026 og har et akkumuleret underskud på 41,3 milliarder dollar . OpenAI ventes at tabe omkring 14 milliarder dollar i 2026, og selskabet forventes ikke at blive lønsomt før 2030 . Anthropic, som har indsendt en fortrolig børsansøgning, er også fortsat underskudsgivende .

Afstanden mellem værdiansættelse og regnskabstal er markant. Ved en målrettet værdi på 1,75 billioner dollar ville SpaceX blive handlet til omkring 110 gange den historiske omsætning fra 2025 . Beregningen afhænger dermed i høj grad af fremtidige vækstforventninger – den samme type “nye paradigme”-logik, som bar dotcom-boblen.

2. En bølge af børsnoteringer kan signalere en markedstop

TS Lombard henviser til historiske data fra den amerikanske børstilsynsmyndighed SEC, som viser, at perioder med mange børsnoteringer gentagne gange har faldet sammen med større markedstoppe . Ifølge analysehuset kom både dotcom-krakket og bjørnemarkedet i 2022 efter en koncentration af børsnoteringer tæt på markedets højder.

Børsplanerne i 2026 er ikke blot omfattende – de beskrives som historisk uden sidestykke. Den samlede kapitalrejsning fra SpaceX, OpenAI og Anthropic ventes at nærme sig 200 milliarder dollar . SpaceX alene vil forsøge at rejse op mod 75 milliarder dollar, mere end dobbelt så meget som rekorden fra Saudi Aramcos børsnotering i 2019 . I ét kvartal kan markedet dermed skulle absorbere næsten en halv billion dollar i nye aktier fra de tre selskaber .

TS Lombards pointe er, at når insidere og tidlige investorer i stor stil sælger aktier tæt på historiske markedshøjder, har det sjældent været et godt tegn for de investorer, der kommer til bagefter.

3. Ekstrem koncentration omkring AI

I slutningen af 1990’erne var det en lille gruppe teknologiselskaber, der trak Nasdaq-indekset op. I dag har en snæver kreds af AI-aktier stået for hele 79 procent af S&P 500-indeksets stigninger siden udgangen af 2022 . Samtidig gik 61 procent af den globale venturekapital i 2025 til AI-selskaber .

Det minder om dotcom-årene, hvor næsten al risikovillig kapital blev kanaliseret ind i internetvirksomheder.

En så høj koncentration gør markedet sårbart. Hvis den førende sektor pludselig mister momentum, er der historisk set færre andre sektorer til at dæmpe faldet. AI-aktier udgør nu en rekordstor del af S&P 500, hvilket øger risikoen for bredere og mere kraftige kursfald .

4. En mulig “lock-up-klippe” på næsten 500 milliarder dollar

En af de mindre omtalte risici ved børsbølgen er de såkaldte lock-up-perioder. Når et selskab går på børsen, må tidlige investorer, medarbejdere og andre ejere typisk ikke sælge deres aktier i en periode på 90 til 180 dage.

Når disse begrænsninger udløber, kan udbuddet af aktier vokse voldsomt. Analytikere vurderer, at lock-up-udløb på tværs af AI-børsbølgen kan frigive næsten 500 milliarder dollar i aktier til markedet .

TS Lombard ser en direkte parallel til slutningen af 1990’erne, hvor en bølge af insidesalg efter udløbne lock-up-perioder var med til at markere toppen af dotcom-boblen . Den strukturelle risiko er den samme: store mængder nye aktier kommer på markedet, samtidig med at fundamentale forhold kan blive svagere og værdiansættelserne allerede er pressede.

5. Fortællingen fylder mere end indtjeningen

Den mest subjektive – men også mest genkendelige – lighed er, at værdiansættelserne i høj grad drives af fortællingen om fremtiden.

SpaceX’ prospekt nævner eksempelvis fremtidige indtægtskilder som minedrift på asteroider, energiproduktion på Månen og passagertransport til Mars . Samtidig er selskabets aktuelle bundlinje dybt negativ, blandt andet som følge af omkostningerne ved fusionen med xAI i februar 2026 .

Ved den målrettede værdiansættelse ville SpaceX være større end Microsoft og kun overgået af Apple og Nvidia målt på markedsværdi – trods et nettotab i første kvartal 2026, der næsten svarede til hele tabet for 2025 .

OpenAI og Anthropic er på samme måde afhængige af fremskrivninger om fortsat eksplosiv omsætningsvækst i et offentligt aktiemarked, hvor deres forretningsmodeller endnu ikke er afprøvet i samme skala .

Det minder om dotcom-periodens berømte argument om, at “indtjening ikke betyder noget i et nyt paradigme”.

En advarsel – ikke en sikker prognose

TS Lombards analyse er ét perspektiv og ikke et bevis på, at et nyt krak er på vej. AI-optimister kan pege på reel vækst i omsætningen og en stærk efterspørgsel efter digital infrastruktur. SpaceX øgede eksempelvis omsætningen med omkring 65 procent fra år til år i første kvartal 2026 .

Historien rimer, men den gentager sig sjældent helt præcist. AI kan vise sig at være en teknologisk omvæltning, der med tiden retfærdiggør nogle af de høje værdiansættelser.

Det afgørende spørgsmål i 2026 er derfor, om de offentlige markeder kan absorbere AI-børsnoteringer for over 3 billioner dollar uden en større korrektion. TS Lombards advarsel er, at kombinationen af underskudsgivende megaselskaber, rekordstor koncentration, massiv insiderforsyning og værdiansættelser baseret på fremtidige fortællinger ligner flere af de mønstre, der tidligere har stået foran store markedsfald .