Solenergi reddede Europas elnet under hedebølgen i sommeren 2026 – men Ember advarer: Den virkelige udfordring kommer efter solnedgang

Da en trykkende hedebølge fejede hen over Europa i juni og juli 2026 og mange steder pressede temperaturerne over 40 °C, stod kontinentets elnet over for en tredobbelt udfordring: en eksplosion i efterspørgslen efter aircondition, samtidige forsyningsbegrænsninger fra termiske kraftværker og vandkraft, samt udstyr presset til dets termiske grænser. Ikke desto mindre holdt nettene – og en ny analyse fra energitænketanken Ember, offentliggjort den 13. august 2026, viser, at solenergi var den afgørende årsag .

Men Ember leverer også en skarp advarsel: Sol alene er en dagløsning. Den virkelige sårbarhed viser sig efter solnedgang, når efterspørgslen efter køling stadig er høj, men solproduktionen falder til nul. Tænketanken anbefaler derfor en hurtig opskalering af batterilagring og efterspørgselsfleksibilitet som de helt afgørende næste skridt .

Rekordhøj solproduktion under hedebølgen

Sol var den eneste store strømkilde, der præsterede bedre end normalt under hedebølgerne . I juni 2026 producerede solenergi rekordhøje 52 terawatt-timer (TWh) i hele EU og dækkede 25 % af al elektricitet i måneden – og overhalede dermed atomkraft (21 %), gas (15 %) og vind (14 %) for første gang som blokkens største strømkilde . På de varmeste dage var solproduktionen op til 17 % højere i lande som Frankrig og Ungarn sammenlignet med andre dage i juni og juli .

Denne stigning kom på et perfekt tidspunkt. Dagtidens efterspørgsel efter strøm steg kraftigt, i takt med at airconditionanlæggene blev tændt: den daglige efterspørgsel steg med op til 28 % i Italien, 23 % i Ungarn, 14 % i Frankrig og 13 % i Spanien sammenlignet med ugen før hedebølgen . Sol-boostet hjalp med at dække den daglige belastning og holdt nettene stabile gennem de varmeste timer .

Hvorfor andre strømkilder havde det svært

Mens solen trivedes, underpræsterede stort set alle andre produktionskilder under ekstrem varme og tørke:

• Atomkraft: I Frankrig var op til 18 % af atomkraftkapaciteten påvirket af lave vandstande og høje vandtemperaturer, der var nødvendige til køling. I Ungarn og Rumænien reducerede lave vandstande i Donau atomkraftproduktionen markant. En schweizisk reaktor blev midlertidigt lukket .
• Gas og kul: Britiske gaskraftværker mistede 2,5 GW kapacitet, og polske kulkraftværker mistede cirka 1,3 GW .
• Vandkraft: EU's vandkraftproduktion nåede sit laveste julianiveau i mindst et årti; syv af de otte største EU-vandkraftsproducenter lå under deres femårige gennemsnit .

Resultatet var et forsyningsbegrænset system, der stod over for rekordhøj efterspørgsel. Day-ahead-elpriserne i Italien og Spanien nåede deres højeste niveau siden gaskrisens vinter 2022/23, drevet af høj efterspørgsel efter solnedgang på et begrænset net .

"Den virkelige udfordring starter efter solnedgang"

Embers rapport påpeger en afgørende begrænsning: Mens solen er fremragende om dagen, "starter den virkelige udfordring efter solnedgang" – sol kan ikke direkte dække den høje aftenefterspørgsel . Når solen går ned, må nettene stole på andre kilder – men som hedebølgen viste, er disse kilder i stigende grad upålidelige under ekstreme vejrforhold.

Embers anbefalede løsninger til nettets modstandskraft

Ember peger på to primære løsninger til at lukke aftenhullet og fremtidssikre Europas elnet:

• Batterilagring (primær anbefaling): Ember udtaler, at "batterilagring er en af de mest oplagte måder at gøre Europas elnet mere modstandsdygtige i varmere somre." Lagring kan oplade billig solstrøm om dagen og aflade den om aftenen, når kølebehovet stadig er højt, og nettene er mest udsat for dyr termisk strøm .
• Fleksibilitet på efterspørgselssiden / demand response: Rapporten opfordrer også til øget brug af fleksibilitet på efterspørgselssiden for at flytte eller reducere forbruget i kritiske spidsbelastningstider .

Ember understreger, at "øget fleksibilitet vil være nødvendig for at fremtidssikre nettene", efterhånden som ekstrem varme bliver mere almindelig, og anbefaler, at regeringer og tilsynsmyndigheder handler hurtigere på både batterilagring og efterspørgselsfleksibilitet . Efterhånden som klimaforandringerne driver hyppigere og mere intense hedebølger, kan sommeren 2026 være et glimt af en ny normal – en normal, hvor sol er rygraden i dagtimerne, men kun lagring og fleksibilitet kan holde lyset tændt efter mørkets frembrud.