Singapore vil forstå verdens magter, før spillereglerne ændrer sig

Singapore kan ikke vælge geopolitikken fra. Det var udgangspunktet, da landets forsvarsminister, Chan Chun Sing, talte ved 30-årsforelæsningen for S. Rajaratnam School of International Studies (RSIS) den 22. september 2026. Han beskrev instituttets opgave som mere end at forklare dagens begivenheder: Det skal hjælpe Singapore med at se, hvad der kan komme, og bevare sin relevans i en verden under forandring. Landets betydning for både USA og Kina er ikke sikret på forhånd, understregede han. 457

Se på hensigter – ikke kun styrke

Chan opfordrede RSIS til at gå tættere på USA’s og Kinas verdenssyn og ambitioner samt på udviklingen i nabolandene Malaysia og Indonesien. Det er ikke nok at vide, hvad et land kan gøre. Singapore må også forstå de ledere, institutioner og hensigter, der har betydning for, hvad landet vil gøre. Målet er at tænke flere skridt frem og advare, før en udvikling, mange anså for usandsynlig, bliver virkelig. 14

For en lille stat, der ikke kan ændre sin geografi eller stille sig uden for storpolitikken, kan tidlig indsigt give bedre mulighed for at handle, før valgmulighederne snævrer ind. 15

Forny arbejdet, når truslerne ændrer sig

RSIS kan ikke nøjes med at gøre mere af det samme, sagde Chan. Instituttet må løbende forny sig for at være relevant og på forkant. Det gælder også i mødet med nye teknologier og sikkerhedsrisici: Når teknologi krydser grænser, og spændingerne vokser, kan forskningsmiljøer som RSIS bidrage til fælles forståelse og forventninger, der mindsker risikoen for fejlberegninger. 37

Vær mere end vært for samtalen

På et spørgsmål om rivaliseringen mellem USA og Kina gjorde Chan Singapores prioritet klar: »Vi vælger side – vi vælger altid Singapores side.« Beslutningerne træffes med udgangspunkt i landets egne nationale interesser. Samtidig kræver det vedvarende tillid og troværdighed at forblive relevant for begge stormagter. 67

Som eksempel fremhævede han RSIS Trilateral Exchange, hvor amerikanske og kinesiske akademikere samt deltagere i såkaldte Track 1.5-samtaler – dialog med både officielle og ikke-officielle aktører – kan tale åbent. Singapores bidrag er ifølge Chan ikke blot at stille et mødelokale til rådighed, men også at tilføre et perspektiv som en betroet tredjepart. 7

Det tilgængelige materiale fastslår ikke, hvad Chan præcist sagde om grænserne for Singapores rolle i konflikten i Mellemøsten. Hans bemærkninger om dialog mellem USA og Kina bør derfor ikke læses som et svar på det spørgsmål. 7