Vi lever næsten lige så længe som før pandemien, men ikke lige så mange år med godt helbred

Den globale levealder var næsten tilbage på niveauet fra før pandemien i 2023. Men den sunde levealder – hvor mange år mennesker kan forvente at leve med godt helbred – kom sig langsommere. WHO’s opgørelser viser samtidig, at ikke-smitsomme sygdomme fylder mere blandt dødsårsagerne, mens psykiske lidelser bidrager til et betydeligt tab af raske leveår. 1014

Levealderen er næsten tilbage – de raske år halter efter

Den globale levealder nåede 73,3 år i 2023, kun 0,1 år under de 73,4 år i 2019. Den sunde levealder var 62,8 år og lå fortsat 0,4 år under niveauet i 2019. 14

De to mål fortæller ikke det samme: Levealderen anslår, hvor længe mennesker kan forvente at leve, mens den sunde levealder handler om, hvor mange af årene der forventes at være med godt helbred. At det første mål næsten er tilbage på sit tidligere niveau, betyder derfor ikke, at helbredet er fulgt med. 1417

Kroniske sygdomme udgør en større del af sygdomsbyrden

Ikke-smitsomme sygdomme stod for 74 procent af dødsfaldene på verdensplan i 2023, mod 58 procent i 2000. Otte af de ti hyppigste dødsårsager var ikke-smitsomme sygdomme. Iskæmisk hjertesygdom lå øverst, mens Alzheimers sygdom og anden demens samt diabetes også var blandt de ti førende årsager. 1018

Sygdomsbyrden kan også måles i tabte raske leveår, ikke kun i dødsfald. WHO anslår, at tabet af raske leveår som følge af diabetes og Alzheimers sygdom og anden demens hver især mere end fordobledes fra 2000 til 2023. 12

Færre tabte leveår fra smitsomme sygdomme – men indsatsen er stadig vigtig

WHO opgør, at antallet af tabte raske leveår knyttet til smitsomme sygdomme som diarrésygdomme og hiv/aids faldt med mere end halvdelen fra 2000 til 2023. Målet DALY samler leveår tabt på grund af tidlig død og år levet med funktionsnedsættelse. Det handler altså om den samlede sygdomsbyrde, ikke kun om dødsfald. 12

I lavindkomstlande stod smitsomme sygdomme for under halvdelen af alle dødsfald i 2023. Det viser, at fordelingen mellem dødsårsager ændrer sig, men ikke at der er grund til at skære ned på tilbud mod smitsomme sygdomme. Tallene beskriver udviklingen i sygdomsbyrden – ikke effekten af en bestemt indsats eller politik. 910

Depression og angst koster mange raske leveår

Fra 2019 til 2023 steg den globalt aldersstandardiserede rate for tabte raske leveår med omkring 20 procent for depressive lidelser og næsten 45 procent for angstlidelser. Tilsammen stod depression og angst for anslået 110 millioner tabte raske leveår i 2023. 6

WHO peger også på stofbrugsforstyrrelser som en del af sygdomsbyrden, men udviklingen varierer mellem regioner. En omtale af WHO-tallene beskriver de største stigninger i dødelighedsrisiko og tab af raske leveår i Amerika-regionen og betydelige fald i WHO’s Vestlige Stillehavsregion fra 2000 til 2023. De tilgængelige tal giver ikke grundlag for en tilsvarende sammenligning mellem regioner for depression og angst. 827

Hvad tallene kan betyde for sundhedspolitikken

Det er positivt, at levealderen næsten er tilbage på niveauet før pandemien. Men det betyder ikke, at raske leveår er fuldt genvundet, eller at sundhedsbehovene er ens overalt. WHO’s globale sundhedsestimater gør det muligt at sammenligne udviklingen i dødsfald og sygdomsbyrde på tværs af lande og regioner og kan dermed hjælpe med at pege på lokale behov. 214

En vigtig læring er at følge både levealder og sund levealder samt udviklingen i dødsfald og funktionsnedsættelse fordelt på årsag. Den voksende byrde fra ikke-smitsomme sygdomme taler for fortsat fokus på forebyggelse og behandling af hjerte-kar-sygdomme, diabetes og demens. Tallene for psykisk sygdom understreger samtidig behovet for tilbud mod depression, angst og stofbrugsforstyrrelser. Hvor smitsomme sygdomme fortsat er en væsentlig årsag til sygdom og død, bør indsatsen på disse områder supplere – ikke erstatte – de nødvendige tilbud mod infektioner. 21012