AI’s forbrugsfest har nu overgået dot-com-æraens vanvid. Hvad sker der nu?

For at sætte det i kontekst, er den nuværende intensitet også højere end de 20 %, vi så under skiferolie-boomet . Morgan Stanleys analyse påpeger, at en lille håndfuld amerikanske tech-selskaber nu er på vej til at bruge næsten lige så meget på kapitaludstyr som hele den amerikanske økonomi .

Samlede Capex-prognoser: Fra 450 mia. dollars til 1,16 billioner dollars

Udviklingen i Morgan Stanleys capex-prognoser fortæller sin helt egen historie. For et år siden estimerede banken de samlede hyperscaler-investeringer til ca. 450 mia. dollars for både 2026 og 2027 . De estimater er nu mere end fordoblet:

• 2026: Ca. 800 mia. dollars (nogle estimater lyder på 805 mia. dollars)
• 2027: Ca. 1,16 billioner dollars

Tallet for 2027 er mere end fire gange så højt, som hvad gruppen brugte i 2024 . Efter en stigning på 70 % år-til-år i 2025, ser hyperscalernes investeringer ud til at fortsætte accelerationen, med yderligere 2 billioner dollars forventet frem mod 2028 . Morgan Stanleys aktieanalytikere, anført af Brian Nowak, opererer nu med disse dramatisk højere tal efter aflæggelsen af regnskaber for første kvartal .

Afskrivningsbølgen: 680 mia. dollars i omkostninger på vej

De enorme kapitalindsprøjtninger er ved at skabe et truende afskrivningsproblem. Morgan Stanley opererer med to overlappende estimater:

• På tværs af alle fem hyperscalere forventes den samlede afskrivning over de næste tre år (2026-2028) at overstige 520 mia. dollars .
• Alene for Microsoft, Oracle, Meta og Alphabet kan de totale afskrivninger over de næste fire år (2026-2029) nå op over 680 mia. dollars .

Prognoserne på selskabsniveau er særligt opsigtsvækkende. Alphabets afskrivninger kan blive firedoblet inden udgangen af 2028 . Oracles afskrivninger, som i 2025 lå på ca. 4 mia. dollars, kan eksplodere til hele 56 mia. dollars i 2029, hvilket vil svare til cirka 28 % af den forventede omsætning ifølge konsensusestimater .

Disse omkostninger er afgørende, fordi de flyder direkte gennem resultatopgørelsen, presser overskudsgraden og reducerer den rapporterede indtjening. Financial Times har karakteriseret dette som Big Techs "køb-nu-bogfør-senere-problem" .

Oracle står over for det største pres

Blandt de fem hyperscalere er Oracle mest udsat. Selskabets forhold mellem afskrivninger og omsætning forventes at stige fra ca. 7 % til 28 % i de kommende år . Fordi Oracles omsætningsbase er mindre end konkurrenternes, sluger den samme mængde infrastrukturafskrivninger en langt større bid af toplinjen. Morgan Stanleys analytikere har udpeget Oracle som det selskab, hvor misforholdet mellem tunge AI-investeringer og indtægter vil blive mest synligt i regnskaberne .

Risiko uden for balancen: Skjult gæld og SPV'er

De rapporterede capex-tal kan undervurdere den reelle finansielle eksponering. Morgan Stanley bemærker, at finansielle leasingaftaler presser det effektive forhold mellem capex og salg endnu højere op, end de kontante capex-tal antyder . Mere afgørende er det, at tech-selskaber har flyttet over 120 mia. dollars i datacenterudgifter væk fra deres balancer gennem såkaldte special-purpose vehicles (SPV'er) og lignende konstruktioner på under to år, hvilket skaber skjult gældssætning og øger risikoen for retssager .

Kreditvurderingsbureauet Moody's har separat påpeget, at de fem største amerikanske hyperscalere har akkumuleret 662 mia. dollars i fremtidige leasingforpligtelser til datacentre, der endnu ikke er påbegyndt, og som dermed holdes helt uden for deres balancer under de nuværende regnskabsregler . Denne form for finansiering uden for balancen er kommet under lup hos amerikanske senatorer, som specifikt har kritiseret strukturer, hvor eksterne investorer finansierer og ejer datacentre, der derefter leases tilbage til tech-selskaberne .

Kreditmarkederne: Finansiering af et hul på 1,5 billioner dollars

Hyperscalerne kan ikke finansiere denne oprustning alene via pengestrømmene fra driften. Morgan Stanley estimerer, at der skal bruges ca. 2,9 billioner dollars i globale datacenterinvesteringer frem mod 2028, hvilket efterlader et finansieringsgab på 1,5 billioner dollars, som må dækkes af ekstern kapital . Den estimerede fordeling er:

• 800 mia. dollars fra private kreditmarkeder
• 200 mia. dollars via virksomhedsobligationer
• 150 mia. dollars i securitiseret kredit (ABS/CMBS)
• Resten fra andre kilder, herunder kapitalfonde, venturekapital og banklån

Gældsudstedelsen er allerede i voldsom vækst. Alene i 2025 udstedte hyperscalere mere end 100 mia. dollars i investment grade-obligationer for at finansiere datacenteropbygningen . Morgan Stanley forventer, at netto-gældsudbuddet fra denne gruppe vil stige med 30-50 % i 2026 og potentielt nå 130-150 mia. dollars . Reuters rapporterede, at den årlige gældsudstedelse knyttet til AI og datacentre steg fra 166 mia. dollars i 2023 til 625 mia. dollars i 2025 . J.P. Morgan har estimeret den samlede nye gæld fra Big Tech til 455 mia. dollars fordelt på 27 udstedere, heraf 357 mia. dollars i direkte lån fra de fem hyperscalere .

Historiske paralleller og markedsadvarsler

Morgan Stanley har draget nogle alvorlige historiske paralleller:

• AI-relaterede hyperscaler-investeringer overstiger nu dot-com-æraens telecom-investeringer i både omfang og varighed .
• Forbrugsintensiteten overgår ikke kun dot-com-boblens top, men også niveauet fra skiferolie-boomet .
• De fem hyperscalere forventes at stå for ca. 40 % af de samlede kontante kapitaludgifter i Russell 1000-indekset fra 2026 til 2028, hvilket svarer til over 2 billioner dollars i udgifter .

Lisa Shalett, investeringsdirektør i Morgan Stanley Wealth Management, har advaret om "revner" i AI-investeringsboomet og kalder bæredygtigheden af GenAI-investeringer for det vigtigste spørgsmål for investorer i det kommende år. Hun bemærkede: "Når det handler om markedets diskonteringsscenarier, tror vi, at vi er tættere på den syvende end den første inning" .

Den samlede forskningskontekst understreger omfanget: Morgan Stanley estimerer, at næsten 3 billioner dollars i AI-relaterede infrastrukturinvesteringer vil strømme gennem den globale økonomi inden 2028, hvor mere end 80 % af forbruget stadig ligger foran os . Banken karakteriserer opbygningen som mere i retning af et industrielt byggeboom end spekulativt tech-forbrug, men den finansielle konstruktion, afskrivningsbyrden og afhængigheden af gæld introducerer risici, der på ubehagelig vis minder om tidligere boom-and-bust-cyklusser.