Kinas 108 milliarder dollars subsidiefordel: OECD-rapport omformer global handelspolitik

Fra 3 til 8 gange mere i støtte: Sådan kvantificeres subsidiekløften

Hovedkonklusionen er opsigtsvækkende. Mellem 2005 og 2024 modtog kinesiske virksomheder i gennemsnit tre til otte gange mere i statsstøtte end virksomheder baseret i OECD-lande . OECD beskriver endda dette brede spænd som et "konservativt estimat" af den reelle ulighed . Det er ikke småpenge, men en systematisk skævvridning af spillereglerne.

Det er afgørende at forstå, at støtten rækker langt ud over traditionelle direkte tilskud. OECD fremhæver især den omfattende brug af lån under markedsrenten (below-market borrowings, BMB) – billige lån, som er muliggjort af det kinesiske, statsstyrede finanssystems struktur. Disse favorable lån giver kinesiske virksomheder mulighed for at finansiere ekspansion, forskning og aggressive prisstrategier på en måde, som vestlige konkurrenter, der opererer under markedsbaserede bankvilkår, slet ikke kan matche .

Omfanget af denne støtte er enormt i absolutte tal. Subsidier til de overvågede 15 sektorer nåede svimlende 108 milliarder dollars alene i 2024 . Dette tal pressede støtteniveauet op på 1,3 % af virksomhedernes omsætning – det næsthøjeste niveau i forhold til omsætning, der nogensinde er registreret, kun overgået af ekstremen i 2009 under den globale finanskrise, hvor kollapsende salg kunstigt pustede forholdet op .

Nogle sektorer skiller sig endda ud inden for disse i forvejen opskruede tal. I halvlederindustrien, som er af afgørende strategisk betydning for fremtidens teknologi, klatrede statsstøtten op på næsten 10 % af virksomhedernes omsætning. Dette understreger Beijings målrettede beslutsomhed om at dominere denne sektor, uanset om investeringerne er kapitaleffektive på markedsvilkår .

Næsten 60 % af markedsandele i udlandet er båret af statsstøtte

Rapportens måske mest politisk sprængfarlige fund er den direkte årsagssammenhæng, den trækker fra statsstøtten til markedsresultaterne.

OECD's analyse konkluderede, at subsidiekløften drev næsten 60 % af kinesiske virksomheders gevinster i oversøiske markedsandele i de seneste år . Dette er ikke blot en statistisk korrelation; den medfølgende økonometriske analyse påviste, at subsidier substantielt øger en virksomheds markedsandel, hvilket betyder negative afsmittende effekter på udenlandske konkurrenter, der tvinges til at konkurrere ikke bare mod virksomheder, men mod den kinesiske stats balance .

En underliggende handelspolitisk rapport, der informerer MAGIC-databasen, bemærkede endvidere, at mens subsidier er udbredte globalt og ofte beskedne i forhold til omsætning som gennemsnit, findes der "tilfælde af betydelige subsidier, især i sværindustrien og halvledere," og disse er uforholdsmæssigt koncentreret hos virksomheder med base i Kina . For danske og europæiske virksomheder, der konkurrerer på innovation og effektivitet, er dette en konkurrenceforvridning, der kan mærkes direkte på bundlinjen og i adgangen til globale markeder.