Analysen gennemgik mere end 26.000 patentfamilier og vurderede tre centrale teknologifelter: systemer til samspil mellem menneske og robot, robotternes fysiske opbygning – også kaldet morfologi – samt systemer til styring og planlægning .
Ranglisten omfatter private virksomheder, der offentligt har demonstreret mindst én tobenet, gående humanoid robot .
| Placering | Virksomhed | Hjemsted |
|---|---|---|
| 1 | Fourier | Shanghai, Kina |
| 2 | AgiBot | Shanghai, Kina |
| 3 | LimX Dynamics | Shenzhen, Kina |
| 4 | Pudu Robotics | Shenzhen, Kina |
| 5 | Unitree Robotics | Hangzhou, Kina |
| 6 | Figure AI | San Jose, Californien, USA |
| 7 | Agile Robots | München, Tyskland |
| 8 | Apptronik | Austin, Texas, USA |
| 9 | Leju Robot | Shenzhen, Kina |
| 10 | Amerikansk startup | USA |
Kilde: LexisNexis Intellectual Property Solutions, 29. juli 2026
De øvrige pladser i top 10 går dermed til amerikanske Figure AI og Apptronik, tyske Agile Robots samt endnu en amerikansk virksomhed . Ranglisten fokuserer på private startups og omfatter derfor ikke børsnoterede giganter som Tesla og selskabets Optimus-program .
LexisNexis beskriver udviklingen som et tydeligt skifte i retning af Kina . I løbet af det seneste årti er antallet af kinesiske patentansøgninger steget markant inden for samspil, morfologi samt styring og kontrol af humanoide robotter .
Inden for morfologi – altså patenter relateret til selve robotkroppen – står Kina nu for 73 procent af det globale antal . Den kraftigste vækst er dog koncentreret i systemer til selvstændig beslutningstagning. Det er teknologien, der skal gøre robotter i stand til at fungere i uforudsigelige kommercielle miljøer og ikke blot gå på en scene ved en messe .
Et stort antal patenter er ikke nødvendigvis det samme som de mest værdifulde opfindelser. Ifølge en separat vurdering ligger amerikanske opfindelser fortsat højere på flere kvalitetsmål .
LexisNexis’ rangliste forsøger at tage højde for dette ved at bruge et kvalitetsvægtet indeks i stedet for blot at tælle patenter. Alligevel ender kinesiske startups med de fem øverste placeringer og seks pladser i alt . Det samlede billede er derfor et kapløb med to forskellige styrkepositioner: Kina har et klart forspring i volumen, mens USA fortsat står stærkt inden for udvalgte grundlæggende styrings- og AI-systemer .
Patentrapporten kommer samtidig med, at USA’s Federal Communications Commission, FCC, arbejder på at forbyde nye importvarer af kinesisk fremstillede robotter. Myndigheden henviser til nationale sikkerhedshensyn . Washington overvejer desuden bredere begrænsninger på importen af robotter fra Kina .
Det skaber en bemærkelsesværdig politisk ramme om tallene: USA forsøger at mindske afhængigheden af kinesisk hardware, samtidig med at kinesiske startups styrker deres position inden for den intellektuelle ejendom, der driver udviklingen i sektoren .
Patentfordelene kan også få betydning på markedet. En kilde, der henviser til branchedata, oplyser, at kinesiske virksomheder stod for 90 procent af de globale leverancer af humanoide robotter året før. Samtidig har amerikanske konkurrenter som Tesla og Figure AI haft vanskeligt ved at opskalere masseproduktionen .